Metode

Indsatsen på Jobkollegiet er baseret på fire centrale elementer: botræning, social færdighedstræning, job- og uddannelsestræning og fritidstræning. 

Der tilknyttes en kontaktperson til hver ung. Den unge og kontaktpersonen udarbejder sammen en handleplan i forhold til de fire kerneområder. Heri opstilles mål med henblik på at sikre den enkelte en så selvstændigt voksentilværelse som muligt – enten i egen bolig med støtte eller i bofællesskabsform. Dette følges op af vores interne arbejdsredskab Planner4you, hvori der flere gange dagligt føres journal. Der udarbejdes en ugeplan for den enkelte unge hver uge på kontaktpersonsmøder. Planner4you bruges til opfølgning af ugeplanen i samarbejde med den unge hver aften. 

 

Botræning

Botræning foregår hovedsageligt på kollegiet og forestås af de tilknyttede botrænere. Der arbejdes målrettet og struktureret, både individuelt og gruppevis, med henblik på at styrke de unges kompetencer. Formålet er at afdække den enkelte unges behov og udfordringer, samt vejlede og give praktiske anvisninger inden for følgende områder: 

1. Struktur på hverdagen:

Med ugeskema hjælper vi den unge til at strukturere døgnrytmen. Yderligere skabes der dialog om, hvad en god døgnrytme er, ligesom vi vejleder i f.eks. sengetider og indstilling af vækkeur. 

 

1. Personlig hygiejne: 

Gennem dialog og praktiske anvisninger vejleder og støtter vi den unge i eksempelvis toiletbesøg, bad/hårvask, tandbørstning, påklædning, valg af hygiejnebind etc. samt indkøb og anvendelse af hygiejneartikler.

 

1. Indkøb og madlavning: 

Med udgangspunkt i den individuelle handleplan inddrages den unge i madindkøb, madplaner og har en ugentlig maddag. Pædagogen støtter den unge i at lave (dele af) maden, foruden at yde støtte til at tage ejerskab for madlavningen. Personalet vejleder desuden de unge i, hvilke muligheder der er for indkøb og tilberedelse af et måltid. Madlavningen deles op i delprocesser, hvor den enkelte unge støttes i at opnå færdigheder i så mange delprocesser som muligt. 

 

1. Tøjvask: 

Alle unge skal lære delprocesserne i tøjvask gennem støtte og vejledning: f.eks. sortering, dosering og at lægge tøjet på plads i skabet.

 

1. Rengøring: 

Den unge vejledes i at holde eget værelse rent og ryddeligt. Den unge har både ansvar for rengøring på eget værelse og på dele af fællesarealer. Der aftales med kontaktpersonen faste tidspunkter, som sættes ind i ugeskemaet. Botræneren underviser den unge i brug af rengøringsmidler og udstyr. Medarbejderne er derudover rollemodeller for de unge ift. oprydning og rengøring. 

 

1. Privatøkonomi: 

I samarbejde med den unge og kontaktpersonen (evt. pårørende) afdækkes den unges privatøkonomi. Der laves sammen med den unge en plan som tager højde for hele årets aktiviteter. Der følges løbende op på den unges økonomi med kontaktpersonen. 

 

1. Sunde spisevaner:

Den unge vejledes i hvad gode og dårlige spisevaner er, og hvordan dette påvirker den unges krop. Der er også mulighed for at blive støttet i at tabe sig, eller vedligeholde den ønsket vægt i samarbejde med personalet, hvis den unge ønsker dette.

 

Social færdighedstræning

Social færdighedstræning har til formål at forbedre, udvikle og fastholde de unges basale sociale kompetencer, således at de kan fungere i mødet med andre mennesker. Træningen tager udgangspunkt i den unges individuelle og aktuelle behov, og varetages af de tilknyttede botrænere på Jobkollegiet. 

Social færdighedstræning foregår i mange arenaer. Dels foregår det på de ugentlige kontaktpersonsmøder og de ugentlige hus/beboermøder, men også i de mere uformelle samlinger, det være sig til det daglige aftensmåltid, såvel som under fællesskabet i stuen om aftenen. 

 

Fælles for de to møder er, at botrænerne har en vejledende og støttende rolle. Hvis beboerne ønsker at tage et emne op på et af møderne, støtter kontaktpersonen vedkommende i at skrive emnet på til mødet. Kontaktpersonen støtter ved det ugentlige kontaktpersonmøde den unge i at indgå i fællesskabet ved, at tage emner op som f.eks. konflikthåndtering, kærester, venskaber, sociale medier, personlig grænsesætning og at respektere andres personlige grænser.

 

Job- og uddannelsestræning

Ved indskrivningsmødet bliver den kommende beboer adspurgt, om interesser i forhold til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Igennem dialog, og med støtte fra jobkonsulenten og kontaktpersonen, vil der derefter blive arbejdet hen imod, at den unge kan opnå færdigheder til at varetage et job. 

Arbejdet på det ordinære arbejdsmarked foregår i en kombination af mentorstøtte og job- og uddannelsesmæssig vejledning. Det finder hovedsageligt sted på eksisterende virksomheder, hvor der foregår en grundlæggende oplæring i arbejdspladskultur og arbejdsfunktioner. Der etableres individuelle jobtræningsforløb på virksomheder og i arbejdsfunktioner, som er tilpasset den enkeltes evner og muligheder. Den unge tilknyttes en mentor fra virksomheden, som kan oplære den unge i de funktioner og rutiner, arbejdet indebærer.

Der vil typisk være behov for flere afgrænsede optræningsforløb, indtil der er fundet frem til det rigtige match mellem den unge, jobfunktion og arbejdsplads. Herefter arbejdes der fra Jobkollegiets side målrettet hen imod en varig jobansættelse, inden for rammerne for ansættelse på særlige vilkår.

På Jobkollegiet er der ansat en job- og uddannelsesvejleder, som følger de unge i job tæt. Vejlederen kan tilkaldes af både virksomheder og de unge, når der er behov for det. Job-/uddannelsesvejlederen har til opgave at sikre, at den enkelte unge får den uddannelsesmæssige ballast, som er nødvendig for at kunne mestre den jobfunktion, der for den pågældende vil give adgang til en ansættelse; dette kunne f.eks. være at gå til dansk- eller matematikundervisning under FO. 

Fra Jobkollegiets side sigtes der ikke mod at etablere job- og træningsforløb på bestemte arbejdspladser og i bestemte arbejdsfunktioner. Derimod tilstræbes det at bruge ”hele paletten” inden for arbejdsmarkedet, og inden for de forskellige jobfunktioner.

 

Fritidstræning

Kontaktpersonen hjælper med at afdække den unges interesse og motivation. Motion og fysisk aktivitet er et vigtigt indsatsfelt for de unges fritidsliv – både som en aktivitet for hele gruppen, samt ved at fremme de unges individuelle deltagelse i idræt og motionsaktiviteter. 

I fritidstræningen arbejdes der med de unges fritidsvaner- og tilbud. Dette foregår på det individuelle plan, hvor man fra Jobkollegiets side søger at styrke og fremme de særlige interesser, de unge måtte have; hertil desuden brug af de fritidstilbud, som er til rådighed, både i almindelighed og specifikt for målgruppen i særdeleshed. Personalet er gennem handlinger rollemodeller for de unge i forhold til at inspirere de unge til et aktivt fritidsliv. Dette betyder blandt andet at medarbejderne selv viser at de er fysisk aktive, og er deltagende i aktiviteter sammen med de unge. 

Som en del af fritidstræningen arbejdes der også med sundhed i form af at have et positivt og sundt socialt netværk. Dette sker gennem dialog og refleksion med den unge, og understøttes i Jobkollegiets fællesskab. Arbejdet for et levende socialt netværk realiseres via temaer på beboermøder, på de ugentlige k-møder, og i den daglige praksis. Gennem et aktivt fritidsliv vedligeholdes og styrkes den unges sociale netværk. Eksempler på sådanne aktiviteter kan være: håndboldklub, løbeklub, holdtræning, spejder, Café Cool, UFL etc.