Jobkollegiets stue, havestue og bil
Beboer-tlf: 8616 0211

Jobkollegiet
Skovbakkevej 51
8220 Brabrand

Personale-tlf: 3023 7560
Forstander: Sanne Thybo
Tlf: 2465 1071
sanne@jobkollegiet.dk

Boligen



Jobkollegiet har til huse i en stor dejlig villa, som ligger på en stille villavej. Huset er omgivet af mange store træer, næsten som i en skov. Rundt om huset er der en have, hvor vi griller sammen om sommeren. Om efteråret samler vi masser af æbler fra æbletræerne i haven og laver æblekager.

Lige nede for enden af Skovbakkevej, som Jobkollegiet ligger på, er der et stort naturområde med stier, bakker og marker, hvor der går heste om sommeren.

På Jobkollegiet har alle os beboere hver vores værelse. Her kan vi lukke døren og være alene, når vi har behov for det. Der er to badeværelser i huset, som vi deles om. Vi hjælpes også ad med at holde vores hus rent og pænt.

Vi har fælles køkken, hvor vi laver mad og spiser sammen hver dag. Og så har vi en dejlig fælles stue, hvor vi laver forskellige ting sammen, f.eks. ser film eller sport i TV eller spiller Wii og andre spil.

Jobkollegiet ligger i Brabrand, som er en forstad til Aarhus. Måske har du hørt om Brabrand før, for området omtales ofte i medierne i forbindelse med Gellerupparken og ghetto. Men Brabrand er et meget stort område, som også rummer bl.a. nogle dejlige naturområder og stille villakvarterer. Det er i sådan et villakvarter, Jobkollegiet ligger.

Fra Jobkollegiet er kun 6-7 kilometer ind til centrum af Aarhus. Der er flere bybusser, som stopper i nærheden af Jobkollegiet, så det er nemt for os beboere at komme omkring, blandt andet når vi skal på arbejde.
Vi bor i et dejlig hus i Hans Broges Bakker i Brabrand
I Jobkollegiets stue er der plads til musik
Og der er plads til at slappe af på sofaen i stuen